Graviditet og hårtab
Graviditet og hårtab
Hårets vækst og efterfølgende udfald er en del af en naturlig cyklus. Somme tider kan denne proces dog blive forstyrret, hvilket medfører midlertidige ændringer i hårets vækstmønster.
Selvom mange kvinder oplever et omfattende hårtab efter graviditeten, er der i de fleste tilfælde ingen grund til bekymring.
Når en kvinde bliver gravid, udsættes hendes krop for store hormonelle forandringer, heriblandt øget produktion af østrogen og progesteron.
Flere kvindelige hormoner forlænger hårets vækstfase og forkorter samtidig hvilefasen betydeligt. Høje østrogenniveauer får nogle af hårrødderne til at gå over i vækstfasen, så der er flere hårrødder som producerer hår på samme tid. Samtidig forhindrer østrogenen andre hårrødder i at skifte til hvilefasen, hvilket mindsker hårtabet betydeligt i denne periode.
Det er derfor kvinders hår vokser hurtigere og er stærkt, kraftigt og smukt, når de er gravide. Efter fødslen begynder hormonniveauet at falde igen og det vil kunne ses på håret. Fordi så mange hårrødder er i vækstfasen på samme tid, vil de efterfølgende også gå ind i hvilefasen samtidigt, hvilket vil resultere i et overgennemsnitligt hårtab. De dramatiske hormonforandringer efter fødslen kan medføre telogen effluvium med tab af op til 25 % af håret, hvilket er ret meget. Men der er ingen grund til bekymring, da det drejer sig om et midlertidigt problem, som forsvinder efter igen. Hårets vækstcyklus burde vende tilbage til det normale i løbet af seks måneder.
Naturprodukter, som hårtonic og kosttilskud kan minimere skader forårsaget af telogen effluvium, men det vides ikke med sikkerhed om kosttilskudene accellererer hårets gendannelsesproces eller om problemet forsvinder af sig.
I nogle tilfælde kan midlertidigt hårtab efter graviditeten ikke forsvinde uden effektiv behandling. Hvis tilstanden ikke er forbedret efter 6 måneder kan det betale sig, at overveje minoxidil, som har en stimulerende virkning.